Risici ved at køre en SOA uden et register Luc Clement tager i denne artikel fat på diskussionen omkring anvendeligheden af et UDDI-register. En SOA kan ikke implemnteres i stor skala uden et register hvor alle tilgængelige og godkendte services er udstillet. Man kan enten vælge at bygge det selv eller benytte webservice-standardern UDDI og selv om UDDIen indeholde rmange facilieteter som der ikek er behov for i dag, så vil det være den bedste fremtidssikring man kan opnå. UDDI har ikke som XML, SOAP og delvist WSDL slået igennem i virksomhedernes brug. Det skyldes primært, at selve brugen af UDDI for mange virksomheder kræver en ny måde at bruge it på, men det er værd at understrege vigtigheden af et centralt register for et distribueret medium som internettet. Før Yahoo! i 1994 begyndte at offentliggøre og vedligeholde et register over hjemmesider, de fandt, var det at finde information på internettet en besværlig og tidskrævende proces. Det afhang simpelthen af, om brugeren vidste, hvor han skulle kigge. Uden UDDI er processen med at finde Web Services meget lig denne. Personer, der skal implementere og forbinde distribuerede systemer, skal offline blive enige om en protokol og er afhængige af manuel dokumentation for at deres computere og software kan tale sammen. UDDI vil fjerne denne udfordring og skabe muligheden for, at internetbaseret software kan forbinde til andet software. Derved forøges effektiviteten ved integrering af internetbaserede applikationer. Efterhånden som e-business mere og mere bevæger sig hen imod et miljø af A2A-kommunikation, vil effektiv opdagelse og vedligeholdelse af automatiske forretningsprocesser være essentiel. Luc Clements artikel findes her   Relevant webcast: Succesful ESB Deployments

Hvad skete der? Det overordnede budskab er, at selv om de to fusionspartnere bruger vidt forskellige systemer, så vil integrationen af processer, viden og information hurtigt kunne etableres, fordi de følger industristandarder. Derved kan der hurtigt opnås synergieffekter fra fusionen. Der vil selvfølgelig være nogle divergerende fortolkninger eller egne udvidelser (nogle af udvidelserne skyldtes blandt andet deres kernekompetencer, som de på dette stadie ikke ønsker skal være tilgængelige for konkurrenter). Men udgangspunktet er et solidt fundament af fælles forståelse uafhængig af underliggende teknologisk platform. F.eks. er MathML en standardiseret og maskinlæsbar måde at beskrive matematiske notationer og udtryk i XML (kun syntaks). Ved at indlejre matematik på en hjemmeside ved brug af MathML, kan internet-søgninger også inkludere matematikken på siderne. En dag vil en bygningsforsker lave en Google-søgning efter sider der indeholder en matematisk ligning, der er tilsvarende den, han tror, beskriver reduktionen af skaderne i forbindelse med udtørring af vægelementer gennem en reduktion af letklinkerbetonens frie svind. Et af resultaterne kunne være en astrofysikkers rapport hvor ligningen er løst. Forskere spilder i dag en masse tid på at søge efter tilgængelige informationer indenfor små områder af forskningen. Det er yderligere kompliceret af store variationer i terminologi, der er i brug på et givent tidspunkt og område. Det vil begrænse muligheden for effektiv søgning af både computer såvel som mennesker. Hvis man for eksempel søger efter nye områder for antibiotika, er man måske interesseret i at finde alle gen-produkter, der er involveret i bakterielle proteinsynteser og som har en væsentlig anderledes struktur fra dem i mennesker. Men hvis en database beskriver disse molekyler som værende involveret i ”translation” hvor andre bruger frasen ”protein synteser, vil det være vanskeligt for mennesker og endnu vanskeligere for en computer automatisk at finde ækvivalente termer Gene Ontology (GO) projektet er et samarbejde med det formål at adresserer behovet for en konsistent beskrivelse af gen-produkter i forskellige databaser. Semantic Web bygger på reglen om at ”alle kan sige alt om alting”. Det må derfor forventes, at man som svar på sine spørgsmål i mange tilfælde vil møde divergerende forklaringer. Det skal man huske at tage højde for i sine løsninger, svarene vil i langt de fleste tilfælde kun bruges som beslutningsstøtte og ikke som endegyldige sandheder.

Husk SOA Networks partners månedlige og indsigtsfulde Zapthink webcast. Hver webcast vil starte med et tænkevækkende indlæg fra Zapthinks SOA ekspert. Derefter kommer præsentation og Q&A fra en gæst. Webcasten afsluttes med diskussion mellem alle deltagerne. Denne måneds tema er hvordan man opnår kontrol med virksomhedens SOA Husk at kigge ud over muren De SOA-initiativer jeg har været involveret i, har primært fokuseret på at optimere den interne integration. Det er det oplagte sted at starte. Men jeg anbefaler, at man husker at kigge ud over muren og se om noget af det man arbejder på, kan være genbrugeligt for andre. Det er især vigtigt i den offentlige sektor. F.eks. i en løsning hvor man har behov for at kunne lave en fuldmagt ved hjælp af digitale signaturer. Det må forventes, at andre offentlige instanser også har behov for at lave fuldmagter. Her burde der være et incitament til, at organisationen laver en generelt anvendelig fuldmagts-service, som umiddelbart kan genbruges.

Styrelse vil aflive papir-regnskab Denne artikel af Dan Jensen fra Computerworld sætter fokus på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens beslutning om at alle virksomheder med den digitale signatur kan indsende deres regnskaber elektronisk i XBRL-formatet. XBRL-formatet er et eksempel på en spændende udvikling indenfor de næste par år. Det må antages, at alle virksomheder udover deres traditionelle regnskab i PDF også vil offentliggøre XBRL-regnskabet på deres hjemmeside. Da XBRL er en global XML-standard, vil det være relativt simpelt, at lave en agent der analyserer regnskaber fra alverdens selskaber. F.eks. hvad er den årlige vækst indenfor farmaceutiske virksomheder i et specielt geografisk område? Dan Jensens artikel kan du finde her