Bizmasteren David Chapell diskuterer i denne artikel hvordan en business analysts (jeg kalder ham en Bizmaster) rolle vil vokse, bl.a. fordi: at orkestreringen af processer i en SOA kræver forretningsforståelse og vil ske i grafisk brugergrænseflade. fremkomsten af brugervenligt software til at håndtere forretningsregler, vil give BizMasteren en større rolle, når applikationer opbygges. Bizmasteren vil spille en væsentlig rolle, når overvågningen af forretningsaktiviteter (BAM) skal defineres. Informationsteknologi for forretningen bliver overført fra virksomhedens it-afdeling til forretningsområder, som selv vil sammensætte de forretningsprocesser, de har behov for. Der vil blive stillet store krav til disse bizmastere, dels skal de forstå teknologien, så de kan diskutere med it-folkene, dels skal de forstå, hvordan processerne i en virksomhed hænger sammen, så de kan være sparringspartner for forretningsdelen. David Chapells artikel findes her   Relevant webcast: Creating the New Enterprise Agility: Service-Oriented and Event Driven

Hvad skete der? Når der i dag sker et dødsfald, skal der udføres mange aktiviteter og en stor del af dem drejer sig om, at de pårørende fungerer som integrator mellem systemer, der ikke hænger sammen. Der skal f.eks. træffes beslutninger om bedemand og gravsten. Et område hvor der er begrænset konkurrence og hvor de pårørende ofte ikke føler, det er passende at diskutere pris. Dernæst kommer al korrespondancen med banker, pensionsselskaber, forsikringsselskaber, kommunen osv. Det er f.eks. ikke usædvanligt at modtage et brev fra pensionsselskabet hvor der står ”Vi har fået besked om at Deres pårørende er afgået ved døden, vil de venligst sende os dødsattest, vielsesattest, skattekort osv.  Information de allerede ligger inde med (hvad skal de bruge dødsattesten for!) eller burde være let tilgængeligt som netværksdata fra relevante kilder. Men informationen ligger skjult bag proprietærer databaser og sikkerhedssystemer. Da Ninas farfar døde, blev der udsendt en hændelse/event om dødsfaldet og relevante organisationer vil abonnere på sådanne typer af hændelser. Ninas farfar har, da han indgik aftalen med f.eks. pensionsselskabet, brugt sin digitale signatur til at give visse organisationer tilladelse til at modtage informationen. Andre organisationer har lovhjemmel til at modtage denne type informationer. Nina har med sin digitale signatur, givet sin bror fuldmagt til at repræsentere hende. Denne fuldmagt skal være umiddelbar tilgængelig for alle interessenter. De aktiviteter, der er i forbindelse med et dødsfald, orkestreres i netværksbaserede forretningsprocesser. Udfordringen ved procesorkestreringer, der inkluderer mange uafhængige organisationer, er, hvem der skal have det overordnede dirigentansvar. Bedemændene var måske de naturlige til denne rolle, men da det samtidig vil forøge konkurrencen i deres område (de pårørende vil lettere eller måske helt automatisk modtage flere tilbud), er det ikke sandsynligt, at de vil initiere denne rolle. Folkekirken ville måske kunne se et formål i at tilbyde denne assistance til pårørende. Orkestreringen vil sikre større konkurrence (i Ninas farfars tilfælde fik de f.eks. tilbud på gravstenen med indskrift fra et polsk stenhuggeri) samt at relevante organisationer modtager skifteretsattest, dødsattest, vielsesattest, skattekort osv. De pårørende slipper for at tage et væld af kopier og sende det rundt til mange forskellige instanser. Samtidig undgås unødvendig høje udgifter til bedemænd og stenhuggere på grund af forøget konkurrence, samt til advokater på grund af mere overskuelige sagsgange. De pårørende skal forsat underskrive relevante dokumenter og godkende beslutninger, men de fleste kan håndteres hjemme med digitale signaturer. Søgningen på yderligere information omkring Ninas farfar sker baseret på indholdet i dokumentet (se f.eks. OntoQuery) samt de dele, som Nina vælger at fremhæve (se f.eks. Yahoo!Q). Ninas farfar er unikt defineret ved hjælp af en URI.

Semantic Web drejer sig om at opbygge en infrastruktur, hvor information fra forskellige kilder, kan blive integreret dynamisk for at udføre nogle opgaver. Semantic Web leverer mekanismer, der muliggør integration af informationer. Data er ikke det samme som information. Data bliver information, når det kan forstås. Data med tilhørende metadata til beskrivelse af dets betydning, bliver information, der kan behandles af en computer. Ontologi baserede semantiske mellemled af forskelligartet information, er det bedste alternativ til de nuværende ineffektive, ufleksible løsninger, der involverer tilrettede løsninger og monolitiske standard vokabularer. Man kan forvente, at udviklingen af Semantic Web vil være evolutionær. Man begynder med at udvikle simple vokabularer for langsomt at bevæge sig mod mere avancerede ontologier. Nye muligheder vil komme og bruges. Mange ontologier vil blomstre op og den naturlige evolutionsproces vil udvælge konsensus ontologier. Men udviklingen af omfattende og kraftfulde maskinlæsbare ontologier vil tage mange år, måske generationer, men de trinvis forøgede fordele vil retfærdiggøre indsatsen.

VANs genopstandelse: Web Service netværk Ronald Schemlzer diskuterer i denne artikel hvorledes EDI VAN forretningsmodellen udvides til en Web Service VAN forretningsmodel. Hvor ansvaret for sikkerhed, troværdig beskedhåndtering og robusthed uddelegeres til troværdig tredjepart. For at en sådan forretningsmodel skal være succesfuld, kræves blandt andet: Standardbaseret: Det inkluderer hvilke data der udveksles, dets format, dets transportmekanisme, relevante interfaces til andre deltageres systemer. Webservice-standarderne håndterer dele af aspektet og vertikale industristandarder kan inkluderer forretningsprocesstandarder og skemaer for beskederne. Lave indgangsbarriere: Det er bedre at starte med basale funktioner fremfor en perfekt implementering. Da standarder og interoperabilitet kræver viden for at implementere dem, er det  vigtigt at designe projektet i samklang med udviklingen af handelspartnernes evner og visse aspekter af deres infrastruktur. Erfaringerne fra EDI viser at netværket skal vise vejen for deltagernes opbygning af viden. Valget af standarder og teknologi såvel som projektets tidsplan, bør være realistisk i henhold til deltagernes formåen.  Ronald Schmelzers artikel kan du finde her