Har skal man være opmærksom på, hvordan
information bliver trukket ind fra mange forskellige uafhængige kilder.
Agenten tager udgangspunkt i adressen og finder hos KRAK information om,
hvem der bor der. Disse personer er på Semantic
Web unikt identificeret ved en URI
(f.eks. dannet af CPR), ejendomme er unikt identificeret ved en URI af
Kort og Matrikelstyrelsen. Baseret på den information leder den videre
på hele internettet og finder relevant tilgængeligt information. F.eks.
kan informationen om bekendtskabet med Sofie og Ingolf være
identificeret på Friend-of-a-Friend,
mens sejler informationen kommer fra den lokale sejlklub og fodbold fra
fodboldklubbens hjemmeside.
I beskrivelsen af et billede på
internettet, er der referencer til den unikke identifikation af de ting
og begivenheder, som billedet viser (f.eks. Sofies identifikation).
Læg mærke til hvordan næsten al informationen
allerede i dag ligger tilgængeligt på hjemmesider eller i databaser,
alle forbundet via internettet. Men vi har ikke mulighed for at dele
denne information, fordi den er beskrevet proprietært. F.eks. er jeg
hos Børsens
Håndbøger angivet som ”Jensen, Henrik Hvid” mens jeg andre
steder angives som ”Henrik Hvid Jensen”, f.eks. på Danmarks
Biblioteksskole. Det kan nutidens søgemaskiner ikke håndtere.
Internettet er i dag fundamentalt et medie til
offentliggørelse. Der er et sted hvor man gemmer og deler billeder og
tekst. Problemet ved det meste data på nettet er, at det er svært at
bruge i stor skala, da der ikke er et globalt system til offentliggørelse
af data, på en sådan måde, at det let kan blive tilgået af andre. At
tilføje semantik vil være en radikal ændring af internettets natur-
fra et sted hvor information primært er fremvist, til et sted, hvor det
er fortolket, udvekslet og behandlet. Søgeagenter baseret på semantik
vil kunne indsamle maskinlæsbart data fra diverse kilder, behandle det
og udlede nye fakta. Programmer, der ikke var bygget til at være
kompatible med hinanden, vil kunne dele og forstå data, de ikke før
har kunnet dele. Det ultimative mål med Semantic Web er at kunne bruge
de overvældende ressourcer, som internettet indeholder, til at lave,
tilføje og udlede nye informationer, derved ændres millioner af
isolerede databaser til en fælles gigantisk database af viden.
Computere arbejder i dag i en verden, hvor de
udveksler milliarder af bits af data, men har ingen mulighed for at
relatere betydningen af denne information til anden information og har
derved ikke mulighed for at kommunikere rigtigt. Hvis computere har
mulighed for at forstå information uden menneskelig involvering, vil de
kunne udføre mange opgaver for os.