II. Frokost på Cafe Jorden Rundt

De sætter sig ind i bilen igen, Peter klapper kærligt Ninas mave, der snart ikke mere kan skjules af den løsthængende bluse. ”Lad os finde ud af hvem naboerne er” siger han og indtaster opgaven via sin mobiltelefon. 

”Lad os kører hen på Cafe Jorden Rundt og få udskrevet salgsopstillingen, så kan vi kigge i den, mens vi spiser frokost” foreslår Nina. Hun bestiller udskriften, mens Peter starter bilen.

Henne på Cafe Jorden rundt går Peter op til disken og bestiller friskpresset juice til Nina, en Classic til sig selv samt to kalkunpandekager. Da han betaler med sit chip-dankort, beder han samtidig om at få udskrevet den dannede salgsopstilling på cafeens offentlige printer. 

Mens han venter på, at udskriften er færdig, overvejer han, hvor meget de mon vil komme her, efter den lille er født. Både han og Nina er enige om, at de ikke vil opgive deres cafeliv, bare fordi de får et barn. Han mener, at hvis man bare planlægger det ordentligt, kan det ikke være så stort et problem, som nogle af deres venner fortæller. 

Internettet har givet os adgang til millioner af ressourcer uafhængig af deres fysiske placering og sprog. For at håndtere dette kæmp bjerg af information er der kommet nye forretningsmodeller som f.eks. søgemaskiner. Men allerede nu begynder disse søgemaskiner at have problemer med at kunne vedligeholde kvaliteten af deres resultater. En anden svaghed er, at disse søgemaskiner kun tilgår statisk indhold og ignorerer den dynamiske del af nettet (sider genereret af databaser), som samtidig udgør den største del af siderne på internettet.

Søgemaskinerne udfører effektivt simple lingvistiske analyser baseret på fritekst-søgninger, de producerer lister af resultatet, som kræver at den menneskelige bruger skal lave den intelligente slutning af hvilke data, der er relevante.

Problemet med informationsoverfloden kan delvist blive håndteret ved at tilføje ”intelligens” til internettet. Softwareagenter kan lære hvad brugeren foretrækker og ikke foretrækker, det ville beskytte brugeren fra ikke relevant information og han vil kun blive belemret med information af reel værdi for ham. I stedet for den nuværende allestedsnærværende pull paradigme, som kræver at brugerne aktivt finder information og eksekverer programmer, vil vi arbejde os hen mod at delegere disse opgaver til autonome softwareagenter.

Semantic Web vil gøre web-indhold forståelig for maskiner og derved tillade agenter og applikationer at tilgå et bredt spekter af heterogene ressourcer, processer; integrere indholdet og producere output med forøget værdi til brugerne.

Peter udnytter denne Semantic Web opmærkning af alle informationer tilgængelig via internettet, til at bede sin agent om at finde al information på nettet, der er relateret til naboernes adresser. Agenten vil på basis af Peters præferencer sammenstille informationen så informationsdublering undgås, relevant viden udledes og præsenteres overskueligt.

Alle enheder vil være koblet på internettet og da Nina bestilte udskriften blev den registeret til at tilhøre den, som mobiltelefonen havde identificeret dvs. Peter, som havde logget på med sin pinkode. Da han betaler med sit chip-dankort og bekræfter sin identitet ved brug af sin pinkode, bliver han også identificeret og har derfor adgang til den ventende printfil, som han beder om at få udskrevet på cafeens offentlige printer. Udgiften debiteres dankortet. Det betyder at det er muligt at dele identificering uafhængig af identifikationsmetode og enhed (i dette eksempel mobiltelefonens pinkode versus Dankortets pinkode), man skal kun identificere sig en gang. Eksemplet skal også illustrere at papirets fleksibilitet og brugervenlighed, ikke vil afløses af andre teknologier.