









Internettet skal ikke
betragtes som et browserbaseret medie, men som et
allestedsnærværende netværk
der forbinder samtlige computere og muliggør
dynamisk integration af
information,
funktionalitet,
forretningshændelser og viden.
Web Services vil have en
væsentlig indflydelse på den måde der drives forretning på i de kommende år.
Det er Web Services, der
rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag.
Web Services vil gøre det
muligt for traditionelle it- afdelinger at udvikle sig fra rene
supportorganisationer til ægte strategiske forretningsaktiver.
Mens vi stadig studerer de
lektioner, vi fik i Internettets første stadier, er en ting klart: Teknologien
står ikke stille og det næste store skridt er Web Services, som vil ændre den
måde, som virksomheder bruger software til at løse forretningsproblemer og
håndtere nye muligheder.
| |
II.
Frokost på Cafe Jorden Rundt
<<Forrige
- Næste>> |
Scenariet |
|
Hvad skete der? |
De sætter sig ind i bilen igen, Peter klapper kærligt
Ninas mave, der snart ikke mere kan skjules af den løsthængende bluse.
”Lad os finde ud af hvem
naboerne er” siger han og indtaster opgaven via sin mobiltelefon.
”Lad os kører hen på Cafe Jorden Rundt og få udskrevet
salgsopstillingen, så kan vi kigge i den, mens vi spiser frokost”
foreslår Nina. Hun bestiller udskriften, mens Peter starter bilen.
Henne på Cafe Jorden rundt går Peter op til
disken og bestiller friskpresset juice til Nina, en Classic til sig selv
samt to kalkunpandekager. Da han betaler med sit chip-dankort, beder han
samtidig om at få udskrevet den dannede salgsopstilling på cafeens
offentlige printer.
Mens han venter på, at udskriften er færdig,
overvejer han, hvor meget de mon vil komme her, efter den lille er født.
Både han og Nina er enige om, at de ikke vil opgive deres cafeliv, bare
fordi de får et barn. Han mener, at hvis man bare planlægger det
ordentligt, kan det ikke være så stort et problem, som nogle af deres
venner fortæller.
Han checker cafeens tilgængelighed med barnevogn
og smiler ”det er den service,
han i øjeblikket bruger oftest, når han er på en cafe”. Han går
ned til Nina med mad, drikke og udskrift. |
|
Internettet har givet os adgang til millioner af
ressourcer uafhængig af deres fysiske placering og sprog. For at håndtere
dette kæmp bjerg af information er der kommet nye forretningsmodeller
som f.eks. søgemaskiner. Men allerede nu begynder disse søgemaskiner
at have problemer med at kunne vedligeholde kvaliteten af deres
resultater. En anden svaghed er, at disse søgemaskiner kun tilgår
statisk indhold og ignorerer den dynamiske del af nettet (sider
genereret af databaser), som samtidig udgør den største del af siderne
på internettet.
Søgemaskinerne udfører effektivt simple
lingvistiske analyser baseret på fritekst-søgninger, de producerer
lister af resultatet, som kræver at den menneskelige bruger skal lave
den intelligente slutning af hvilke data, der er relevante.
Problemet med informationsoverfloden kan delvist
blive håndteret ved at tilføje ”intelligens” til internettet.
Softwareagenter kan lære hvad brugeren foretrækker og ikke foretrækker,
det ville beskytte brugeren fra ikke relevant information og han vil kun
blive belemret med information af reel værdi for ham. I stedet for den
nuværende allestedsnærværende pull paradigme, som kræver at brugerne
aktivt finder information og eksekverer programmer, vil vi arbejde os
hen mod at delegere disse opgaver til autonome softwareagenter.
Semantic
Web vil gøre web-indhold forståelig for maskiner og derved tillade
agenter og applikationer at tilgå et bredt spekter af heterogene
ressourcer, processer; integrere indholdet og producere output med forøget
værdi til brugerne.
Peter udnytter denne Semantic Web opmærkning af
alle informationer tilgængelig via internettet, til at bede sin agent
om at finde al information på nettet, der er relateret til naboernes
adresser. Agenten vil på basis af Peters præferencer sammenstille
informationen så informationsdublering undgås, relevant viden udledes
og præsenteres overskueligt.
Alle enheder vil være koblet på internettet og
da Nina bestilte udskriften blev den registeret til at tilhøre den, som
mobiltelefonen havde identificeret dvs. Peter, som havde logget på med
sin pinkode. Da han betaler med sit chip-dankort og bekræfter sin
identitet ved brug af sin pinkode, bliver han også identificeret og har
derfor adgang til den ventende printfil, som han beder om at få
udskrevet på cafeens offentlige printer. Udgiften debiteres dankortet.
Det betyder at det er muligt at dele identificering uafhængig af
identifikationsmetode og enhed (i dette eksempel mobiltelefonens pinkode
versus Dankortets pinkode), man skal kun identificere sig en gang.
Eksemplet skal også illustrere at papirets fleksibilitet og
brugervenlighed, ikke vil afløses af andre teknologier.
Peters personlige agent har via Mobiltelefonens
placering og AOKs oversigt over steder,
registreret at han befinder sig på en cafe og tilbyder derfor de
funktioner, han typisk bruger på en cafe. Tilgængeligheden findes via
en Web Service på ryk.dk.
Alle bruger Kort
og Matrikelstyrelsens adressekoordinater som fælles netværksdata |
Ønsker du at kommentere scenariet, kan du gøre det på
min blog |