








Internettet skal ikke
betragtes som et browserbaseret medie, men som et
allestedsnærværende netværk
der forbinder samtlige computere og muliggør
dynamisk integration af
information,
funktionalitet,
forretningshændelser og viden.
Web Services vil have en
væsentlig indflydelse på den måde der drives forretning på i de kommende år.
Det er Web Services, der
rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag.
Web Services vil gøre det
muligt for traditionelle it- afdelinger at udvikle sig fra rene
supportorganisationer til ægte strategiske forretningsaktiver.
Mens vi stadig studerer de
lektioner, vi fik i Internettets første stadier, er en ting klart: Teknologien
står ikke stille og det næste store skridt er Web Services, som vil ændre den
måde, som virksomheder bruger software til at løse forretningsproblemer og
håndtere nye muligheder.
| |
I.
Peter og Nina finder ønskegrunden
<<Forrige
- Næste>> |
Scenariet |
|
Hvad skete der? |
Peter og Nina er på deres søndagstur i
Nordsjælland kommet forbi et hus, der er til salg. De stiger ud af
bilen og Peter henter via sin mobiltelefon et kort frem over grunden.
Han checker de historiske kort, for at sikre, at der ikke har ligget
en sø før. Han trykker på en knap og får tinglysningerne frem. ”Jeg
kan se, at der er tinglyst garanteret adgang til stranden via den sti
derhenne” siger han til Nina og får den samtidig fremhævet på
kortet.
Han klikker på højen, der er afbildet på den vestlige nabogrund og
får afbildet hvordan højen kaster skygger på grunden, på de
forskellige tidspunkter af året. ”Det
er vist kun i december og januar at den høj vil skygge på terrassen om
aftenen, så det ser også fint ud”.
Nina smiler for sig selv: ”Endelig ser det ud til, at de har
fundet et hus, som kan klare alle Peters prøver, nu mangler jeg kun at
høre om trafiktætheden i myldretiden” |
|
80-90 % af alle forvaltningsrelaterede
informationer er relateret til et sted, dvs. at de kan stedfæstes.
Peter bruger grundens placering til at finde anden information, der er
relateret til samme sted.
Denne information eksisterer i dag i mange
forskellige silo-databaser og applikationer, men er isoleret fra
hinanden fordi de er designet ud fra forvaltningens eller virksomhedens
egen verden og ikke til at forbinde sig med på designtidspunktet
ukendte applikationer.
For at kunne opnå dette kræves dels en
standardiseret måde at angive stedbetegnelse på, dels at alle relevant
data kan relateres gennem denne standardisering og dels at disse
informationer let kan integreres på kørselstidspunkt.
I dette eksempel bruges GPS informationen fra
mobiltelefonen til at hente et kort fra Kort og Matrikelstyrelsens
Kortforsyning. Koordinaterne fra Kortforsyningen bruges som nøgle til
at hente historiske kort fra Kortforsyning, tinglysningsinformation fra
den aktuelle kommunes tinglysningskontor og trafikinformation fra
Vejdirektoratet.
Til beregningen af solfaldet benyttes en Web
Services fra DMI, der som input tager topografiske informationer om højen
og dato. Ud fra datoen beregnes solens placering på himlen og der
returneres koordinater for hvor skyggen falder, skyggen aftegnes på
kortet.
Al denne information eksisterer i dag, men
isoleret fra hinanden af forskellige datamodeller og ufleksible
sikkerhedsarkitekturer. |
Ønsker du at kommentere scenariet, kan du gøre det på
min blog. |