I. Peter og Nina finder ønskegrunden

Han checker de historiske kort, for at sikre, at der ikke har ligget en sø før. Han trykker på en knap og får tinglysningerne frem. ”Jeg kan se, at der er tinglyst garanteret adgang til stranden via den sti derhenne” siger han til Nina og får den samtidig fremhævet på kortet. 

Han klikker på højen, der er afbildet på den vestlige nabogrund og får afbildet hvordan højen kaster skygger på grunden, på de forskellige tidspunkter af året. ”Det er vist kun i december og januar at den høj vil skygge på terrassen om aftenen, så det ser også fint ud”. 

80-90 % af alle forvaltningsrelaterede informationer er relateret til et sted, dvs. at de kan stedfæstes. Peter bruger grundens placering til at finde anden information, der er relateret til samme sted.

Denne information eksisterer i dag i mange forskellige silo-databaser og applikationer, men er isoleret fra hinanden fordi de er designet ud fra forvaltningens eller virksomhedens egen verden og ikke til at forbinde sig med på designtidspunktet ukendte applikationer. 

For at kunne opnå dette kræves dels en standardiseret måde at angive stedbetegnelse på, dels at alle relevant data kan relateres gennem denne standardisering og dels at disse informationer let kan integreres på kørselstidspunkt.

I dette eksempel bruges GPS informationen fra mobiltelefonen til at hente et kort fra Kort og Matrikelstyrelsens Kortforsyning. Koordinaterne fra Kortforsyningen bruges som nøgle til at hente historiske kort fra Kortforsyning, tinglysningsinformation fra den aktuelle kommunes tinglysningskontor og trafikinformation fra Vejdirektoratet. 

Til beregningen af solfaldet benyttes en Web Services fra DMI, der som input tager topografiske informationer om højen og dato. Ud fra datoen beregnes solens placering på himlen og der returneres koordinater for hvor skyggen falder, skyggen aftegnes på kortet.